Pionerer er klar til medieverdenen
Af Dan Hansen, 17.
June
2010 18:37:33
Fire helt nye typer af bachelorer inden for medier, design og kommunikation er klar til at forandre medieverdenen Når Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i morgen, fredag, holder dimission for de studerende på Mediehøjskolen i København, får rektor Anne-Marie Wivel fornøjelsen af at uddele dobbelt så mange håndtryk som normalt.
115 dimitterer fra en af Mediehøjskolens fem bacheloruddannelser. Fire af uddannelserne udklækker sit første hold nogensinde.
Skræddersyede uddannelser 18 af dimittenderne kan kalde sig landets første bachelorer i TV & Medietilrettelæggelse. De har netop bestået eksamen på uddannelsen, som blev oprettet i 2006, med et fornemt gennemsnit på 9,4. 12 af dem kan oven i købet bryste sig af, at have underskrevet en jobkontrakt allerede inden eksamen var i hus.
Også de i alt 60 dimittender fra uddannelserne i Interaktivt Design, Grafisk Design og Kreativ Kommunikation er de første af deres slags.
De tre studieretninger blev ligeledes oprettet i 2006, da man nedlagde Grafisk Kommunikation og lavede tre specialiseringer, som i højere grad er skræddersyet markedets behov.
Endelig dimitterer 37 studerende fra uddannelsen i Medieproduktion & Ledelse. Det er det største antal nogensinde.
Priser og festivitas Dimittenderne fejres i Charlottehaven på Østerbro, fredag kl. 15.00-17.00. Arrangementet vil bestå af en velkomst, en festtale, overrækkelse af eksamensbeviser og legater og efterfølgende et glas vin og en snack.
Mediehøjskolen medieuddannelser grafisk design kreativ kommunikation interaktivt design
Share
Print 
Kommentarer
[0]